Danske Flådeskibes byggestrategi

Vi bygger i Danmark og samler i Esbjerg

Dansk produktion af slagkraftige skibe til Søværnet er den hurtigste måde at levere kapacitet og sikre forsyningen til Forsvaret i de næste mange år.

Danske Flådeskibe ønsker og får behov for at inddrage den danske industri i at levere til denne vigtige nationale opgave og vi glæder os til at sikre et stærkt samarbejde med danske industri- og servicevirksomheder på tværs af landet for at kunne imødekomme Forsvarets ambitioner.

Danske Flådeskibes tilgang er ikke baseret på, at der skal bygges et nyt stort værft. Måden der bygges moderne krigsskibe på i dag andre steder i verden, går ud på at bygge moduler til skibene flere forskellige steder og så samle modulerne ét sted. Det er ud fra akkurat samme tankegang, at vores allierede i for eksempel Polen og Storbritannien bygger deres nye flådeskibe.

Der bliver brug for ekspertisen og muskelkraft i hele Danmark til at bygge disse moduler som til sidst bliver til et færdigt skib på havnen i Esbjerg.

Med andre ord; Vi bygger i Danmark og samler i Esbjerg

Hvorfor bygge og samle i Danmark?

Det står lysende klart for alle, at vi i Europa skal kunne mere selv i forhold til vores evne til at forsvare os. Det er et fælles ansvar, som vi alle skal levere på. Det gælder naturligvis også Danmark.

Danske Flådeskibes byggestrategi en model for, hvordan Danmark for alvor kan tage ansvar for europæisk oprustning. Hvis vi skal styrke Europas samlede industrielle kapacitet, så er det nødvendigt at styrke den danske som del af det. Og her er det maritime område entydigt det område, hvor Danmark kan bidrage mest.

Vi arbejder benhårdt på at realisere vores strategi som i markant grad vil bidrage til Europas kampkraft og dermed sikkerhed både på kort og lang sigt. Det er nødvendigt med en stærk maritim industri, for at vi får reel forsyningssikkerhed – og den står vi i Danske Flådeskibe sammen med den danske industri klar til at levere for vores alles sikkerheds skyld.

Vi gør det ikke, fordi det er let – vi gør det, fordi der er behov for at styrke den europæiske forsvarsindustri, forsyningssikkerheden og det danske søværn.